mandag, november 28, 2016

Bønner og børn

Det er jo ingen hemmelighed at jeg er glad for masser af grøntsager og fisk. Jeg er ikke vegetar, og jeg er slet ikke veganer, men jeg elsker at lege i den del af køkkenet. Derfor møder jeg tit spørgsmålet - Hvordan får du dine børn til at spise alt det du laver?
Ærligt - så er det heller ikke altid mine børn er lige begejstret, og jeg må indrømme at hver gang jeg prøver noget nyt, og uvant for dem, er jeg altid en smule skeptisk inde i mig selv. Men en ting jeg har lært det er; Hold fast i at det der står på bordet, det er det man får og intet andet. Det hjælper en del, og mine børn smager ALTID, selvom de ikke synes det ser lækkert ud.

På et tidspunkt var jeg sikker på mine børn ikke ville spise bønner, men lad os bare strege den tanke også skal i lige læse med her …

Børn spiser mere med øjnene end voksne gør, og derfor er det faktisk super vigtigt med børn, at når de skal smage på noget nyt og anderledes, så skal det helst se spændende og farverigt ud. Jeg elsker personligt selv bønner, og lad os bare blive enige om, at sådan en omgang bønner, ikke altid er de mest fotogene. Men! Hvis du nu tog en ordenligt omgang forskellige bønner (selvfølgelig er dem med flotte farve), så vil jeg næsten garantere at der i hvert fald vil blive smagt.

Mine børn er 6 og 3, og jeg ved godt at mine unger absolut ikke er kræsne, men alligevel er bønner ikke noget der har stået højt på listen. Men efter en prøve med den ret her, er det faktisk toppet op som en af livretterne hos min søn.
Vi kalder det bønner og bøn, og det er:
Soyabønner, gulebønner, grønne bønner og butterbeans, lige stegt på panden med lidt olie, salt, peber og en evt urt? Også havde vi lige nogle kød rester fra dagen før, som også fik lov til at være med. Vi toppede med en frisk urt ala oregano. Det her er super enkelt, og det røg bare lige ned!

Så held og lykke med at få bugt med kræsne unger. Det kan lykkedes!

søndag, november 20, 2016

Når jeg laver mad ..

NU melder jeg det ud. Der vil sikkert være flere der allerede ved det, men her kommer det. Jeg skralder, og jeg skralder meget. Jeg skralder så der altid er lidt at give til andre, som har brug for lidt mad.
Derfor så .. Når jeg laver mad, som jeg faktisk gør hele tiden! Jeg bruger simpelthen så meget tid i mit køkken! Det er der jeg slapper af når jeg kommer hjem. Men når jeg laver mad, så er det altid uden opskrift. Jeg er aldrig været god til opskrifter, og når man skralder, ved man aldrig helt hvad man får med hjem, så derfor er min mad faktisk ALTID improviseret mad. 

Tit når jeg skralder, ender jeg med en masse grøntsager, for det er i virkeligheden dem, der holder sig bedst og i længere tid. Så vi får tit vagetariske retter. 

Denne supper er fuldstændig og alene improviseret og leget med, næsten en hel dag lang. Jeg har til denne suppe KUN brugt skralde vare. En masse forskellige grøntsager, som jeg alligevel ikke rigtig havde en ide med. Den blev lækker, cremet og fuld af smag! 
Og jeg synes det er fantastisk det her med, hvad får jeg ud af det jeg har .. Hvad kan jeg gøre med det, og det og det. Derfor vil jeg fra nu af, ikke skrive direkte opskrifter af mine kreationer ned. Nej hellere vil jeg vise jer billedet, fortælle lidt om det og give jer inspiration til jeres køkken :) 

torsdag, november 17, 2016

Bolsjebedesalat

Hej allesammen. Et eller andet sted, så håber jeg virkelig at i ikke har opgivet mig helt? Jeg ved godt selv, at det er før sommerferien, jeg sidste har postet jer noget. Det er der en forklaring på, nogen ville sige pjat.. Men efter jeg er startet på studie og nu er ved at finde mig selv i rollen som ernærings assistent (som faktisk er hårdt! Der er mange typer af ernærings assistenter, og jeg ved ikke om det er her jeg skal være), har jeg bare haft så mange ting omkring mig.
Jeg håber i har savnet mig ligeså meget, som jeg har savnet at fortælle jer om min mad, mit hår, mine børn generelt bare mit liv.

Noget jeg vil dele med jer, at faktisk fra skolen! Jeg (synes selv) gør det faktisk ret godt dernede .. Vi har haft noget med sanserne og mad. En opgave bød på, at vi skulle lave en rødbede salat. Den opgave tog jeg på mig ..

Her er den .. Flot ser den ud, og i første omgang synes jeg, og mit hold, at den selvfølgelig også smagte super lækkert.

Salaten byder på bolsjebeder syltet i æbleeddike, honning og kapers. Revet æble og hakket persille. Toppot med rødbedechips, og lige lidt mere persille.
Den fik ros til himlen, og blev valgt ind i en menu, som vi nogle uger senere skulle præsentere for en masse pensionister, som kom på skolen til tre retters menu. Min salat blev serveret til hovedretten. Det giver lige et boost i selvtilliden, og jeg må indrømme, at jeg blev endnu mere stolt, da en lærer som stod for servicering af vores gæster, kom ud i køkkenet og bad om opskriften, fordi hele bordet havde spurgt efter den.

Derfor måtte dette være mit første indlæg, efter min tilbagevending. Håber vi ses, og hvis i vil vide nærmere om syltningen af bolsjebederne og mængden af råvarerne i salaten, må i endelig sige til. Ellers vil jeg bare sige, at det og eksperimentere i køkkenet er det man lærer mest af. God aften.