onsdag, december 02, 2015

2. december julebrød

I dag har jeg faktisk været utrolig træt, men det skal selvfølgelig ikke ødelægge mit nye bag-i-december-projekt. Så i dag blev det til noget der minder om et müsli brød.
Jeg valgte tørrede tranebær, rosiner, hasselnødder og mandler i mit, men man kan jo sagtens komme andre gode jule godter i?
Dadler, figner, valnødder, sukat, tørret frugt ... eller hvad du nu kan lide :D



Giver et brød
Du skal bruge:
300 g hvemel
25 g gær
1,5 dl mælk
25 g smæltet margerine/smør
1 tsk salt
2 spsk brun farin
1 tsk kanel
1 æg
saften fra en appelsin
50 g hele mandler
50 g tørrede tranebær
50 g rosiner
50 g hele hasselnødder
(1 æg til pensling)

Du skal gøre:
gæren skal opløses i mælken, som er blevet varmet op til lunken temperatur. Når gæren er opløst tilsættes alle de andre ingredienser. Det æltes rigtig godt sammen, også hæve dækket og lunt i 30 minutter. Nu finder du en rugbrødsform/sandkageform. Smør den med smørrelse og kom din fine dej i. Lad den nu hæve, lunt og dækket i 40 minutter. Bag den i ovnen ca. 20-25 minutter på 200 grader, forvarmet. (ved varmluft 180). Velbekomme

1 kommentar:

  1. mhm det lyder virkelig som et virkelig godt julebrød, blev helt lækker sulten!

    Glædelig 2. December til dig!
    www.kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk

    SvarSlet