lørdag, juli 11, 2015

Ninja-muffins aka Oskars-muffins

Det kan nogen gange godt være svært at få tiden til at gå, og specielt når man er knapt 5 år gammel.
Vi er hjemme og holder ferie, og det ikke ligefrem fordi vejret har været super godt de her dage.

Oskar har svært ved at få tiden til at gå, også må man som forældre hjælpe lidt til ;)

I samarbejde med mig, en god grund opskrift og hans egne kreative evner, har vi lavet muffins i dag! De blev døbt af skaberen selv: Ninja-muffins.



Du skal bruge (muffins grund opskrift):
200 g blødt smør/margarine
3 dl sukker
3 æg
1 dl creme fraiche
4,5 dl mel
1,5 tsk bagepulver

Vi brugte (fyld i vores muffins):
MM's med peanuts i
friske kirsebær

Til toppen skal du bruge:
2 dl fløde
200 g flødeost, naturel
en anelse flormelis
grøn frugtfarve

Du skal gøre:
Pisk smør og sukker godt sammen, og pisk et æg af gangen i. Pisk resten i, creme fraiche, mel og bagepulver. Kom dejen i muffins forme og kom det fyld du vil i, og bag dem ved 200 grader i 15 minutter. Så skal de køle af ;)
Pisk fløde til skum, hel på sprøjtepose.
Pisk flødeost, en anelse flormelis (når jeg skriver sådan, er det fordi jeg ikke kender målet. Jeg smager mig frem). Lige et par dråber frugtfarve, og hel på sprøjtepose.
Pynt nu de afkøle muffins, som du synes og server dem ;)

VELBEKOMME!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar