tirsdag, december 02, 2014

Opskrift; tre forskellige julesmåkager

Det blev december i går, og vi brugte weekenden til at bage julekager i.
Meget hygge og mange gode lækre kager, som forhåbentlig vil holde resten af december.


VANILJEKRANSE

Du skal bruge:
1 vaniljestang
6 dl hvedemel
4 dl kartoffelmel
375 g smør
3 dl sukker
100 g hakkede mandler (smuttede)
1 æg

Du skal gøre:
Hak din vanilje stang. Korn og det hele skal hakkes meget, meget fint! Bland de to forskellige mel sammen, og nærmest mos det sammen med smøret. Derefter tilsætter du smør, mandler og dit hakkede vanilje. Ælt dejen rigtig godt sammen, og tilsæt skal ægget i. Når ægget kommer i, skal det gå hurtigt. Når æg og dej er godt æltet sammen, skal dejen i hvile i køleskabet til dagen efter. Find din kødhakker frem, og gør den klar med stjerne formen. Kom dejen i og drej den ud. Skær dine strimler ud i 6-7 cm, og rund dem til små kranse. Bag på bageplade, ca. 6-7 minutter ved 200 grader. Køl dem af of nyd dem.

SVENSKE PEBERKAGER

Du skal bruge:
1,5 dl ahorn sirup
3 dl sukker
200 g smør
1,5 dl piskefløde (helst 38%, da det er kager)
1 spsk stødt ingefær
1 spsk stødt kanel
0,5 spsk stødt nellike
0,5 spsk stødt kardomemme
1 spsk natron
11 dl mel

Du skal gøre:
Hæld sirup, sukker og smør i en tykbundet stor gryde, og lad det smeltet langsomt sammen, så det ikke brænder på. Tilsæt din fløde, og rør igen. Dine krydererier skal nu tilsættes, og jeg ville blande krydderierne sammen før jeg kommer dem i min smør-sukker blandning. Det forgår stadig i gryden. Bland lidt mel sammen med natron og tilsæt det til din masse. Rør godt. Resten af melet tilsættes lidt efter lidt .. og du rør godt sammen. Det foregår selvfølgelig i gryden. Lad det stå og hvile ved stuetemperatur, natten over. Find dine forme frem og form små søde (evt.) kagemænd og koner. Kom dem på en plade med bagepapir og bag ved 200 grader i ca. 8 minutter.

Serverings tip. Kom lidt pænt glasur på, og gør dem endnu finere med lidt krymmel pynt.

BRUNKAGER

Du skal bruge:
250 g smør
1 dl lys sirup
3 dl sukker
1 spsk stødt kanel
1 tsk stødt nellike
1 revet appelsinskrald
100 g hakkede madler (smuttede)
2 tsk potakse
1 spsk vand (finger varmt)
8,5 dl hvedemel

Du skal gøre:
Tag din smør og skær i små tern og kom i en tykbundet gryde. Tilsæt sukker og sirup, og varm op ved svag varme, så massen ikke brænder på. Kom massen i en skål og lad det køle lidt af. Tilsæt dine krydderrier, de hakkede mandler og din revne appelsinskrald. Husk at røre godt. Opløs dit potaske i vandet, og tilsæt også det. Du røre stadig godt, og i mens tilsætter du lidt efter lidt dit mel. Når din dej er æltet godt sammen, skal du finde noget husholdningsfilm frem, og lave tre ligestore pølser. Deres omkreds, er størrelsen på dine brunkager, og du bestemmer fuldt ud selv størrelsen. Lad de tre pølser hvile natten over i køleskabet (gerne længere!). Når du bager dem skal de skæres meget tyndt ud, mine er omkring 3 mm. læg dem på bageplade med bagepapir, og bag dem i ca. 5 minutter ved 200 grader :)

I ØNSKES EN GLÆDELIG JUL OG GOD TUR MED KAGERNE!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar