onsdag, september 17, 2014

Opskrift; Kartoffel-porrer suppe med rugbrøds croutoner

Jeg er stor elsker af rodfrugts supperne, og her er en af mine favoritter!
Kartoffelporrer supper i en cremet udgave, men uden fløde og mælk, i stedet er der kokosmælk i.

Du skal bruge:
1 stor porrer
10 store kartofler
3 forårsløg
2 dåser kokosmælk
2-3 kopper vand
salt
peber
oliven olie

Du skal gøre:
Skær dine kartofler i skiver (hvis du ikke ønsker skraldet med, så skrald dem), skær din porrer og dine forårsløg i skiver. Kom det i en stor gryde hvor du lige steger det hele hurtigt med lidt oliven olie. Tilsæt derefter de to kokosmælk og vand, så det er nok til at det hele ligger lige under mængden af væske. Lad det koge. Når det hele er kogt blødt, skal det blendes sammen, til du får den cremede konsistens (den kommer af sig selv). Smag til med salt og peber ..

Som tilbehør kan du lave de her rugbrøds croutoner, som smager himmelsk og slet ikke er svære at lave! Tag noget rugbrød, skær det i tern, rul dem i oliven olie, salt og evt. lidt presset hvidløg. Læg dem på en bageplade med bagepapir, i ovnen på 200 grader i ca. 20 minutter, ud og køle af, og derefter klar til brug :)

VELBEKOMME!

2 kommentarer:

  1. mmh, hvor ser det lækkert ud :-). Har også lige sat over til grøntsagssuppe - der er ikke noget bedre, når vi nærmer os efteråret :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Supper er SÅ godt! Min favorit er faktisk Jordskok suppe, men har ikke oplevet nogle jordskokker i den lokale fakta endnu, så jeg må vente ;)

      Slet