mandag, maj 26, 2014

Opskrift; Lasagne uden kød

Jeg havde en masse guleroder i hjemmet, som bare snart skulle onduleres .. Jeg lavede, gulerods lasagne .. Det er første gang jeg lavede det overhovedet, men blev selv meget tilfreds med den. Børnene var også ret vilde med den, pga den sødme guleroderne giver den.



Lasagne sovsen:
ca. 500g hakkede/revet gulerod
2 porrer
4 forårsløg
5 friske tomater
1 dåse tomatpuré
salt
peber

Bechamel sovsen:
1 liter mælk (jeg brugte mini)
50 g margarine
lidt mel
lidt vand
1 håndfuld revet ost (mozarella)
muskatnød
salt
peber

Du skal gøre:
Start med at lave din lasagne sovs. Guleroder, forårsløg, tomater og porrer skæres/hakkes/rives og steges sammen. Så skal tomatpuréen i, og du smager til med salt og peber, evt. en anden form for krydderi også. Så skal du i gang med en bechamelsovs. Start med at smelt dit margerine og bland med mel, ligesom når du skal igang med en opbagt sovs. For at gøre den mest bechamel agtig, så jævn med mælk (du kan også godt bruge vand, hvis man vil have den fedtfattige udgave). Når den har rette konsistens, smages den til med salt, peber, muskatnød og revet ost.
Lav din lasagne sådan her; lasagne sovs, bechamelsovs, pastaplader, lasagne sovs, bechamelsovs, pastaplader, lasagne sovs, bechamelsovs og sidst et tyndt lag med rasp. I ovnen ved 200 grader med varmtluft.
VELBEKOMME!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar