mandag, februar 27, 2012

Salme 402.

Til dem der undre sig over dette indlæg, jeg er kristen.

Torsdag den 23 februar 2012, blev min elskede farmor bregavet. Og i kirken sang vi slamen, den signede dag.
Er vers har bidt mærke i mig, og jeg måtte dele det med jer.
også kan i jo lige sidde og tænke over, hvad dette egentlig betyder?


Så rejse vi til vort fædreland,
dér ligger ej dag i dvale,
dér stander en borg så prud og grand
med gammen i gyldne sale;
så frydelig dér til evig tid
med venner i lys vi tale.

2 kommentarer:

  1. Jeg tolker det som at fædrelandet er himlen, og med en smuk borg med gyldne sale. Man er der til evig tid og ens elskede er der... tadah... :D ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lige præcis sådan jeg ville have det skulles tolkes :)
      og sikker et dejlig billede at have, når man mister nogen!

      Slet