søndag, februar 12, 2012

Fødselsberetning

Ja, jeg ved at det er super lang tid siden jeg har født min søn.
Men eftersom jeg lige sad og kiggede på den selv, fik jeg sådan en lyst til at dele den med jer ..


.. her er Oskar Faktisk lige en nat gammel. Han blev født mandag den 30. august 2010, kl. 1.28
og dette billede er taget morgenen den 30. august.


Start den 28. august, slut den 30 august. 
Det startede lørdag morgen. Jeg stod op for at tisse, og bedst som jeg skal til at tørre mig, ser jeg det slimede blod. SELVFØLGELIG havde jeg glemt ALT om at det var noget der hed time blødning og slim prop. Så jeg skyndte på min kæreste, som ellers sov så godt, og han vidste jo godt hvad det var, så han tog det stille og roligt. Jeg derimod var lidt mere oppe og køre, men vi gik dog begge ind og sov igen. Men lidt senere havde jeg små veer, og jeg var helt oppe og ringe, da det var det første under hele min graviditet. Det første tegn på noget i det hele taget, altså udover at jeg mærkede hans spark hver dag. Men de veer der kom, var slemme – men bestemt ikke regelmæssige. Så jeg og Dan  tog altså til middelalder festival i Horsens.
Min far hentede os, og jeg havde sygehus tasken med, til hvis der nu skulle gå hen og ske noget. Jeg var bare forberedt, og jeg glædede mig til at gå rundt i Horsens by, og kigge på middelalder boder og spise middelalder mad, selvom jeg dog havde de dumme veer. Min far var lidt skeptisk med at jeg skulle til Horsens, når jeg nu havde de veer som jeg havde, men Dan og Jeg fortalte ham, at det hele nok ikke gik så hurtigt. Men en hyggelig dag i byen i Horsens, og en hyggelig eftermiddag hjemme hos far. Jeg fik en god lur, men vågnede hver gang der var en ve. SKIDE TRÆLS! Men intet at gøre ved.
Min far kørte os hjem igen om aftenen og vi satte os ind i stuen og så film. Under filmen gik det pludselig hurtigt med de veer, og de blev mere og mere regelmæssige, men intervallet mellem dem, var ikke kort nok endnu, til at kunne ringe til fødegangen – så jeg måtte vente. Og efter filmen lagde vi os til at sove. Men det at sove, havde jeg en smule svært ved, da veerne nemlig begyndte at være med 5 og 6 minutters interval, så nu skulle vi altså ringe til fødegangen, kl. var ca. 00.00 natten fra lørdag til søndag. Jeg ringer så til Kolding, som er mit fødested, men de har ikke plads, og siger jeg skal ringe til Horsens. Nå jamen så ringer jeg til Horsens, og de har plads til mig. Så ringer jeg derefter til min mor, for at sige det er nu. Hvad får man tilbage som svar? Man får da selvfølgelig det her: Jeg skal lige til Vandel og hente Olivia, også kommer vi …
Nå ja okay – så jeg lå bare i sengen og vred mig, med de dumme veer. Længe leve kærester som passer på en når der er noget.
Vi ankommer til Horsens natten til søndag og jeg undersøges af en ung jordemoder. Hun siger til mig at jeg har smidt hele min livmor hals, og er åben tre cm., så jeg er så småt i gang med min fødsel. Og jeg tænker bare yes, hvor dejligt – nu kommer mit lille barn snart ud til mig, og jeg glæder mig helt afsindigt meget til at se om det er dreng eller pige. Jeg bliver så bragt ind på en fødestue hvor der er badekar, som jeg så fint ønskede. Mine veer er slemme og de tager langsomt mere ved. Jordemoderen er sød og giver mig noget at slappe af på (2 panodiler) og noget at sove på (en sovepille). Jeg falder i søvn, med musik i ørerene. DEJLIGT!
Pludselig vågner jeg igen, og nu er det lyst udenfor. En ny dag er startet, og nu er der jo selvfølgelig vagt skifte, øv tænker jeg for hende jordemoderen var nu rigtig sød. Pernille hed hun. Men den anden jordemoder her, skulle jo så lige tjekke hvordan det så ud, oppe i mig. Så hun begynder og rode. Så siger hun at hun ved ikke hvad hende den anden havde haft fat i, men jeg havde altså stadig noget livmor hals tilbage og var kun åbnet en cm. Øv tænker man bare, og man ved at nu skal man hjem igen.. Jeg var sulten, så ned til bageren og købe noget mad til hjemvejen. Det var tidlig morgen, vil gætte på kl. ca. 07.00. JEG VAR MEGET TRÆT, og det var min kæreste bestemt også, så vi ville bare hjem og sove nu. Men tror i jeg kunne sove, nej slet ikke. Mine veer var så slemme at jeg næsten glemte teknikken til vejr trækning, og jeg kunne ikke lade værre med at skrige en smule ind i mellem. Så hverken jeg eller kæresten fik rigtig sovet.
Mine veerne blev værre og jeg kunne ikke holde dem ud. Så nu prøvede jeg at ringe til Kolding igen, og håbede da på at de nu havde plads til at tage mig ind. Det havde de, og sikke en lettelse, nu var det bare at ringe efter mor igen. Så vi tog afsted til Kolding og jeg fik den sødeste jordemoder Winnie, som bare var så god for mig! Jeg kom ind på en fødestue med badekar (dejligt), men kom jo selvfølgelig først op på båren, for at blive tjekket, jeg havde ikke åbnet mig meget mere siden jeg var i Horsens, og tænker kom op, jeg skulle bare ikke hjem igen. Og nej, Winnie ville ikke sende mig hjem, da mine veer var så slemme, så de ville rigtig gerne have mig under opsyn. Det første de gjorde var at give mig en lemeng, og ad dog! Efter fik jeg en ilt maske, som hjalp mig en del med mine vejr trækninger. Jeg blev meget bedre til det, og veerne føltes ikke så slemme, efter jeg fik den. Nu lå jeg så bare der og bad til Gud om at jeg måtte åbne mig mere, så det lille menneske barn kunne komme til verdenen. Men det skete bare ikke lige så hurtigt, så jeg fik morfin til at slappe af på. Musik i ørerne og sove under veerne, det var noget jeg kunne lide. Efter dette, var der stadig ikke sket noget dernede, så jeg kom endelig i badekar, for at se om det kunne hjælpe til med åbningen af skeden. Det var så dejligt, og jeg glemmer aldrig den dejlige følelse af at være i det vand og ligge og slappe af.
Jeg lå der i vandet i jeg ved ikke hvor lang tid, og jeg gik faktisk hele lørdag med de her slemme veer, og jeg ville bare ikke åbne mig mere. Forfærdeligt at få af vide, og alle tankerne gik bare frem og tilbage, mon de skulle gøre med akut kejsersnit? Pyh, det ville jeg helst ikke have. Og nej, det skulle de ikke. De besluttede sig for at mit vand skulle tages, jeg skulle havde en rygmarvs bedøvelse og drop. I mellem tiden havde jeg fået nu jordemoder, og var først lidt træt af det, da jeg jo var hel vild med hende Winnie, men den nye unge jordemoder jeg fik, var nu også rigtig sød og rigtig dygtig. Hun tog mit vand og gav mig den der bedøvelse. Dette blev gjort ca. kl. halv 1 om natten til mandagen, altså den 30. Jeg kunne nu ikke føde i vand, pga droppet så den drøm gik ikke i opfyldelse, så det må vente til næste gang. Jeg sov ind i melle veerne og det var faktisk helt utroligt rart. Lidt efter altså nu ca. kl. 01.00, kom de gispende veerne, og jeg kunne mærke at jeg utrolig gerne ville have mit barn nu. Min lille guldklump. Og det tog heller ikke længe, så måtte jeg presse med veerne. Jeg tog 3 pres, på 10 minutter og så var min lille dreng ude. Ja, en lille dreng og jeg forstod det ikke først ..
Jeg var bare elle vild, og pave stolt!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar